Verden er i konstant forandring

At være grafisk designer i en tid med vilde teknologiske forandringer

Det kræver både tilpasningsevne og vilje til at lære nye færdigheder.

Teknologien udvikler sig hurtigt, og vi skal altid være opmærksomme på de nyeste trends og værktøjer. Teknologier som kunstig intelligens (AI) og automatisering ændrer, hvordan designprocesser udføres. Nye designværktøjer og moderne designsoftware bliver mere avanceret og integreret med cloud-tjenester. Vi skal holde os opdateret med programmer og værktøjer som giver mulighed for samarbejde på tværs af platforme og realtidsdesign, hvilket er vigtigt, når teams ofte arbejder remote eller globalt.

Teknologiske værktøjer giver mulighed for at skabe dynamiske og interaktive designs, hvilket er nødvendigt i en verden, der bliver mere visuelt kompleks. Forståelsen for web og mobile platforme er vigtige, da meget af nutidens indhold forbruges online. Principperne bag responsivt design og interaktive brugeroplevelser. At kunne designe til både web og mobil er afgørende, da platforme som sociale medier, e-handelssider og apps kræver visuelt tiltalende og brugervenlige interfaces.

 

Miljøvenligt og bæredygtigt design

Samtidig er der øget fokus på bæredygtighed, derfor skal vi også tænke over, hvordan design påvirker miljøet. Nødvendigheden i at skabe mere miljøvenlige designs, såsom digitalt tryk med mindre affald eller udvikling af materialer, der er mere miljøvenlige i produktionen. Det kræver en del forståelse for de forskellige trykprocesser, og for hvordan trykfiler skal bygges op.

 

At vælge med omhu

Det er her, vi som har en trykteknisk baggrund og er uddannet indenfor branchen, er langt bedre rustet. Det kan koste tid og mange penge hvis forståelsen mangler, for de faldgruber, som kan opstå fx i forbindelse med trykprocessen. At udvælge en grafisk designer med omhu, er en kæmpe gevinst for dig. Med teknologiske fremskridt kommer også et ansvar for at skabe etisk forsvarligt design.

 

Resumé

Det at være grafiker i en tid med teknologiske forandringer kræver en kombination af klassiske designevner og teknologisk knowhow. Det er en livsstil, livslang læring og konstant tilpasning af måden, vi tilgår vores opgaver og imødekommer vores kunders ønsker og behov.

Så hvis du tænker, at min timepris er lige i overkanten, eller om jeg ikke bare lige hurtigt kan fikse dit nye logo. Så overvej lige om du bør læse dette blogindlæg en gang til 😉